Min mor boede for nogle år tilbage en årrække i Schweiz, og i den anledning lærte jeg for første gang begrebet birchermüesli at kende. Jeg skal ikke påberåbe mig retten til at kende den helt komplette historie, men birchermüesli er vist opfundet af en schweizisk læge, der biksede det sammen til sine patienter, som en del af en god og nærende kost til at komme sig ovenpå alskens dårligdomme, og bare som en del af en sund livsstil i det hele taget (noget de er ret vilde med i det der Schweiz, hvor man helst går i seng kl. 22.00 og er oppe og vandre på bjerget fra morgenstunden).

Nå, men hvad er det der birchermüesli så? Som alle gode ting, er det blevet versioneret i utallige varianter – men grundessensen er noget a la havregryn, revet æble, lidt mælk og æblejuice – ind i et køleskab natten over, og så toppet med youghurt og diverse topping dagen efter, og så er du klar til morgenmad.

Er man som mig – en rimelig nybagt mor til nu to børn, der pt er frarøvet nærvær og evne til langtidsplanlægning, så er det der med at bakse noget sammen en aften i forvejen en by i Rusland. Derfor blev det til instant birchermüesli herhjemme. Og det er bestemt heller ikke dårligt skal jeg hilse og sige!

Opskrift på min instant version følger her (til to voksne og en toårig):

• 4 – 5 gode store håndfulde grovvalsede havregryn
• 1 skrællet og revet æble
• Saften fra 1/2 appelsin (kan erstattes med appelsin- eller æblejuice)
• 1-2 dl mælk
• 1-2 dl youghurt natural
• 1 tsk vaniljeessens og evt. lidt kanel
• 2 spsk æblemos (valgfrit)
• 1 lille håndfuld frosne hindbær (valgfrit)
• 2 spsk kokosmælk/creme (valgfrit)
• Topping: Vi brugte blot tørrede tranebær. Lidt hakkede nødder/mandler og frisk frugt ville også være herligt

Smid havregryn i en skål og tilsæt mælken, rør lidt rundt, så havregrynen får lov til at ‘soake’ mælken op. Riv derefter æblet og smid det i blandingen, og derefter tilføjer du blot resten af ingredienserne og rører det godt rundt.

Jeg brugte friskpresset appelsinsaft, da vi ikke havde andet – og det fungerede rigtig godt. Mængderne ovenfor er lidt på slum, men den endelige konsistens skal blot minde om en lidt løs havregrød. Æblemosen, hindbærrene og kokosmælken var lidt en fiks idé jeg fik, fordi vi havde det i hjemmet. Hvis du ikke har det, kan det sagtens udelades, men det gav en fin smag.

Jeg gætter, at havde grynene stået over natten i juice og mælk, så var de blevet lidt mere “splattede” – og det er jo smag og behag, men jeg kan faktisk rigtig godt lide, at de stadig har lidt bid i sig – så på den måde, gjorde instant-versionen her kun nåede godt for mine smagsløg 🙂 Det røg forresten også fint ned hos husstandens toårige – og hun siger for tiden NEJ til det meste, så det burde også være rimelig børnevenligt;)

Jane Faerbers bog MADGLAD er modtaget som anmeldereksemplar. Holdninger til bogen står får helt egen regning. Indlægget indeholder affiliate links.

Denne morgenmad er på bordet hjemme hos os et par gange om ugen for tiden. Benny kalder det grøn yoghurt og synes, at det er en ret så alle tiders morgenmad. Det synes jeg også. Både fordi det smager skønt, og så fordi det tillader mig at banke lidt grønt i os begge inden klokken har passeret 7. 30 – og det passer mig faktisk rigtigt godt.

Vi har nok alle gode intentioner for os selv og vores børn ift. mad. Ofte synes jeg bare at mine gode intentioner må lade livet i løbet af dagen, hvor barnet har luret, at bageren giver gratis teboller eller bliver sultent på ubelejlige tidspunkter, hvor der ikke er tid til andet end en figenstang – eller man selv bliver så frygteligt issulten en dag, at man skider lidt på principperne og spiser is kl. kvart i aftensmad.

Forstå mig ret, jeg synes der skal være plads til at leve og hygge sig. Også med mad og søde sager. Problemet er nok nærmere, når balancen tipper, og det bliver lidt for ofte, at de gode intentioner glipper. Én ting er en selv, men i sådan et lille barn (mit er nu 2,5) er der altså alligevel kun plads til rimeligt begrænsede mængder mad, og der fylder en is faktisk ret meget i et dagsindtag.

I Bennys vuggestues materiale om deres sukkerpolitik (som i øvrigt går på nul-tolerance – hvilket passer mig rigtigt glimrende), hæftede jeg mig ved, at der stod, at små børns sukkerkvote faktisk opbruges for 4-5 dage, når de får et almindeligt stykke kage. Dét synes jeg godt nok er værd at tænke over!

På samme måde har Jane Faerbers nye bog “Madglad – lær dit barn at elske rigtig mad” sat lidt tanker i gang ift. børn og deres madvaner. Som I måske har luret er det noget, som jeg synes er ret spændende, efter jeg selv er blevet mor. Hvordan hjælper man sine børn til at få gode vaner ift. mad? Hvordan giver man dem mod på at smage nye ting osv. Det giver Jane et bud på i bogen, der derudover indeholder en masse opskrifter, som både virker overkommelige at bikse sammen, og som inkorporerer en masse grønt på nye måder (for mig). Jeg har blandt andet udset mig en thaisuppe lavet på blomkål, som jeg snarest skal afprøve (også inden det 3/4 blomkål der ligger hjemme i køleskabet afgår ved døden!). Blandt andet sætter Jane fokus på det “skjulte” sukker i fx nøglehulsmærkede morgenmadsprodukter, giver tips til hvordan man skaber gode madvaner, og så skriver hun nogle rigtigt kloge ting omkring de tanker hun gør sig ift. at være et positivt forbillede over for sine børn, når det kommer til selvbillede og kropsidealer. Anbefaling herfra!

Nåh, men den morgenmad dér!

Jeg har kaldt den pimpet yoghurt, fordi det stadig smager som og opleves som yoghurt, selvom man pimper den med grønt og masser af god næring. Jeg laver dem på slump og det tager kortere tid end at koge havregrød.

Til 2 personer skal du bruge:

ca. 2,5 dl græsk yoghurt – justér efter sult/størelse på de to personer (og tag den på 10%, hvis du spørger mig)

1 avocado

2-3 brikker frossen spinat

Evt. en lille håndfuld frossen broccoli

1/2 banan (jeg bruger frosne, jeg har skåret i skiver – Benny spiser dem også som snacks)

Lidt vanillepulver

Evt. lidt citronskal fra en øko-citron

Sådan gør du:

Det hele kommes i en blender/et blenderglas og blendes. Jeg bruger stavblender, mens jeg drømmer om en, der er lidt mere kraftig. Enten lader jeg de frosne sager stå lidt ude på køkkenbordet inden jeg angriber med blenderen eller også overhælder jeg med lidt kogende vand og sier fra igen.

Blend det hele godt igennem og servér med havregryn, en hæderlig müesli, hjemmelavet granola, hampefrø (som smager så utroligt rart og nøddeagtigt, synes jeg), græskarkerner, kakaonibs, frysetørrede eller friske bær osv. osv.

Så snart mynteproduktionen sætter ordentligt i gang i vores gård, tænker jeg at sådan en håndfuld blade også vil klæde den grønne yoghurt.

Hjemmelavet müesli eller granola, eller hvad man nu vil kalde det er ikke en nyhed her på bloggen og bestemt heller ikke i blogland i det hele taget. Men jeg genopdagede min kærlighed til den hjemmelavede slags her i den nyligt forgangne påskeferie, som vi spenderede på Mallorca.

Vi havde nemlig fået købt lidt for mange havregryn til, at Ella kunne nå at gøre kål på som havregryn med mælk. Og da vi samtidig havde fundet nogle fantastiske ristede hasselnødder i supermarkedet, så blev resterne til en hjemmelavet müesli I ikke skal snydes for. For det er altså helt vildt nemt at lave – og vi har fortsat festen efter vi er kommet hjem – og når sådan noget overlever i en hverdagsstresset børnefamilie, som her i hytten, så kan det overleve hos de fleste 😉

Til et stort sylteglas brugte vi:

• 4 – 5 store håndfulde grovvalsede havregryn
• 4 spsk. flydende honning
• 20 g. smør
• 1/2 tsk kanel og 1/2 tsk vaniljepulver
• 1 stor håndfuld ristede, afskallede og grofthakkede hasselnødder
• 1 håndfuld rosiner
• 1 håndfuld tørrede tranebær
• 1 stor håndfuld kokosflager

Forvarm ovnen til ca. 175 grader varmluft.

Smid honning på en pande. Varm op og smid smør på (præcis, som hvis du skulle lave brunede kartofler!). Vend havregrynen i smør og honningblandingen til det hele er fedtet godt sammen. Hvis det hele virker lidt for tørt, så supplér gerne med lidt ekstra honning. Drys til sidst kanel og vaniljepulver over.

Beklæd en bageplade med bagepapir og fordel havrgrynsblandingen jævnt på pladen. Sæt i ovnen i ca. 5-10 minutter alt efter din ovns effektivitet. Tag grynene ud og lad køle lidt af før du topper op og blander de ovnbagte gryn med de øvrige ingredienser.

Opbevares i en lufttæt beholder og indtages med en god youghurt, tykmælk, ymer eller lignende og frisk frugt eller bær efter lyst, behov og køkkenskuffernes beskaffenhed!

Når vi med jævne mellemrum er på besøg hos min mands moster og onkel, så foregår det som regel med overnatning (de bor lidt vej fra byen), og morgenmad dagen derpå. Det er i den anledning altid manden i huset, der står for morgenmaden, og det er ret sikkert og vist, at der er røræg og bacon, og hvis man er heldig, også pandekager på morgenmadsmenuen. Og de røræg de er altså nogle man godt vil køre langt efter (og overnatte for), kan jeg hilse og sige! Bløde og rare og cremede på den helt rigtige måde.

Jeg har derfor i lidt tid gået og brygget på om jeg dog ikke kunne gøre svigeronklen kunsten efter, og det lykkedes endelig i påskeferien. Der skulle lidt research på diverse websites til, men med hjælp fra bon appétit lykkedes det.

Sådan gør du:

• Find fire gode økoæg (til to personer) og pisk dem virkelig godt – gerne med en stavblender, til du har en helt ensartet æggemasse, drys lidt flagesalt i og rør rundt

• Find en god stor teflonpande frem og smid en spiseskefuld smør på. Varm op og lad smørret bruse af

• Justér varmen på din pande, så den er på ca. medium/lav varme og hæld æggene på. Lad dem være (uden at røre) i ca et minuts tid til æggene begynder at sætte sig langs kanterne

• Rør derefter forsigtigt i lange bølgende bevægelser æggemassen rundt på panden. Min pande har tendens til at brænde på på midten, så vær opmærksom og flyt forsigtigt rundt på æggene, mens du varmer æggene op. De skal nærmest snarere koagulere, som hvis du lavede en carbonara end egentlig steges (det er vist her, jeg normalt går fejl!)

• Når æggene begynder at ligge som en fast cremet masse i bløde bunker på panden, så er de klar (hele processen tager måske fem minutter) og kan få lov at varme en anelse videre på panden inden de rammer din tallerken

• Spises helt som de er med et ordentligt kværn peber, eller på et godt stykke ristet brød!

Jeg spiser havregrød. Hver morgen. Sådan har det bestemt ikke været altid og jeg husker faktisk at have min havregrødsdebut i en meget sen alder. I de sidste mange år, har den stået på grød et par dage om ugen i vinterhalvåret og ellers masser af æg, salater, yoghurt og alt muligt andet. Men Benny, han kan lide sin “hawer”, så det får han. Og egentlig er det også liiidt en befrielse, ikke at skulle overveje hvad der skal laves til morgenmad.

Det KAN altså også blive kedeligt, men jeg forsøger at variere lidt med toppings af forskellig frugt, kanel, tørret havtorn (som pt er i karantæne, da Benny gerne vil have hele (den ret dyre) bøtte på sin grød på én gang). Jeg har også eksperimenteret lidt med selve grøden og har lige nu ramt en version, som jeg er ret vild med. Den er supersimpel og ser således ud.

Til én voksen og ét barn: 

1,5 dl havregryn (jeg bruger finvalsede øko fra Irma)
1,5 dl rismælk
1,5 dl vand
Et nip salt
To nip vanillepulver

Der er ikke så meget opskrift over det, men det hele hældes i en gryde og der røres til den ønskede konsistens er nået.

Rismælken har en anelse sødme i sig og sammen med vanillen overflødiggør det enhver form for sødning af havregrøden. Jeg er sikker på at den også vil være god med en klat smør og kanel på, men det hører altså de koldere måneder til, synes jeg. Lige nu er frugt og bær et hit!